tirsdag den 6. november 2012

Sayward trip

Onsdag morgen klokken 10.00 stod jeg med min 25 kg tunge rygsæk på ryggen og vandrestøvler på fødderne klar til fire dage i det canadiske ''wilderness'' med min Outdoor Education klasse. Da alle 30 elever havde sat sig godt til rette i bussen kørte vi afsted mod Nanaimo hvor vi stoppede for at få frokost. Dernæst fortsatte vi køreturen til Campbell River og videre til Sayward hvor vi startede turen. Vi ankom hen på eftermiddagen til den teltplads hvor vi skulle overnatte. Vi nåede lige præcis at få sat vores telte og presenninger op før det blev mørkt - det tog os længere tid end vi regnede med, da vi kun havde øvet os på at sætte telte op, ikke presenninger! 
Efter en times snakken rundt om bålet gik vi alle til ro. Så camping erfaren som jeg nu er lod jeg være med at puste mit liggeunderlag op, da jeg troede det ville give mig besvær næste morgen.... Dårlig idé! Jeg sov max et par timer den nat fordi jeg var stivfrossen! Torsdag morgen blev jeg belært om at hovedmålet med liggeunderlaget er at det reflekterer ens egen kropsvarme så man ikke kommer til at fryse om natten - men det virker kun hvis liggeunderlaget er pustet op..... 
Efter et par lækre muffins til morgenmad pakkede vi vores telte og andet grej og sejlede i vores kanoer videre mod næste teltplads. Og nej, med teltplads mener jeg ikke campingplads - det var absolut ingenting bortset fra et hul i jorden (et såkaldt 'outhouse'). 
Også hele fredag sejlede vi i kano, men måtte bære kanoerne fra den ene sø til den anden! Et sted helt op til 3 km. Det lyder ikke som ret langt, men når du har en tung kano på skuldrene kan 3 km pludselig syntes som var det 30 km. Og som bonus skulle vi gå hele vejen tilbage til udgangspunktet for at hente vores rygsække og tilbage til kanoerne igen - det vil sige i alt 9 km. 
Lørdag morgen pakkede vi igen alt vores grej hvorefter vi bar vores kanoer mod den sidste sø før turens ende. Uheldigvis havde det regnet helt vildt dagene op til vi tog afsted, så stien vi gik på var oversvømmet med vand. Vi blev drivvåde helt op til knæene - godt det var den sidste dag! Super trætte og ulækre (ingen bad i fire dage) padlede vi os til den anden ende af søen, hvor vi alle jublede da vi så bussen holde og vente på os! 
Jeg havde en kold men super hyggelig tur med mange tyske jokes (udvekslingsstudenter), ristede skumfiduser og våde sokker, og i sær pigerne er jeg blevet meget tættere veninder med - dejligt!

Her er et par sjove billeder af en flok 'greasy' unge teens... 




I bussen


Jess og Jonas fra Tyskland



Jess, Meghan og Leigh. "How can we possibly get by all those fallen trees?"


Jess og Leigh


Alle tøserne!




Jess og jeg


Tori, Jess og Zoe


....


Jonas og Jess



Joseph (german), Meghan og Jess


Jose og alle pigerne!




_______________________________________________________



I dag har jeg været ude at klatre i Fitness for Fun, super fedt! Jeg nåede til tops (70 ft) hele to gange - anden gang i et 'race' med min lærer! Desværre var han et par sekunder hurtigere end mig, men ikke mange! Jeg skal nok uploade et par billeder senere. 

Allerede om en uges tid tager jeg igen på tur, denne gang til CALIFORNIEN!!!!!!!! Wow hvor jeg glæder mig til at se alle de andre udvekslingsstudenter igen og til at snakke dansk 'in real life' med Frederik den anden dansker. 



I må ha' det som i ser ud! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar