Siden sidst

Siden sidst er der ikke sket det helt store. Jeg er faldet godt til her hos Susan og Dan, og nyder virkelig at bo her. Det er som sagt tæt på alting hvilket er vildt rart. 
Næsten hver eneste dag er jeg sammen med folk fra skolen hvilket vel er et godt tegn. Dog glæder jeg mig rigtig meget til andet semester starter på næste mandag, så jeg lærer flere elever på skolen at kende så det ikke altid er de samme. Indtil videre har jeg nemlig (næsten) kun fået venner der har været i samme klasser som mig. 

I sidste uge var vi ude at bowle med min idrætsklasse hvilket var rigtig sjovt. Da det kun var 5-pin bowling virker pointene på en lidt anden måde, så når jeg siger jeg fik 178 point lyder det måske ikke som så meget, men det var da topscoreren i klassen... 

Chantal og jeg - Hun tager forresten hjem til Tyskland, Köln, næste lørdag! 

Og her er pointene! 

I sidste uge var der også "Spirit game" hvilket var basketballholdets sidste kamp på hjemmebane denne sæson. Derfor mødte alle elever fra skolen op og fik malet en pote på kinden, da vi jo er Parkland Panthers! Heldigvis vandt de kampen stort!! 

Kristy! Sød, sød fodboldtøs

Carla, Chantal og jeg til kampen

I fredags var vi til endnu en lokal hockey kamp. Det er næsten blevet et fast, socialt event hver fredag, hvilket jeg nyder hver gang! Kampene er altid underholdende (jeg er blevet lidt af en hockey-fan!), der er altid høj musik, piften og buen og en masse grin! Desværre er der kun 2 kampe tilbage før sæsonen slutter. 

Jaa... 

Leigh! 

I løbet af sidste uge fik jeg også tilsendt en utrolig masse, søde snapchats. "Hvad Søren er nu det?" Jo ser i det er en app hvor man i stedet for at sende en tekstbeske sender et billede. Her får i et par eksempler: 

Sikke en sød lille mus! 

Til sidst men ikke midst er det jo ved at være enden på første semester som jeg nævnte lidt tidligere. Det betyder en masse "review" (jeg kan ikke lige huske det danske ord, beklager..) og også eksaminer. Jeg har min første og eneste i morgen, så jeg har brugt hele dagen på at øve matematik. Det gør mig mindre nervøs at prøven kun tæller 20% af den samlede karakter, men det er nu alligevel lidt træls at den er 3 timer lang... Men det er der vel ikke så meget at gøre ved. 

Nu vil jeg gå i seng så jeg kan være frisk til at præstere mit bedste. 

Godnat!

Ny adresse!

Havde helt glemt at i jo ikke kender min nye adresse, i tilfælde af at i får lyst til at sende mig et brev. Så her kommer den: 

10259 Cleveland Road

Sidney, BC 

Canada 

V8L 4X9

(ja, her skriver man postkoden (eller hvad det nu hedder...) til sidst, underligt nok!)

Forresten, hvis i har nogle spørgsmål til hvad skriver, kan i altid skrive en kommentar under indlægget eller skrive mig en email - den kan i til en hver tid finde ude i højre side. 

Min nye værtsfamilie

Jeg beklager at jeg ikke skriver indlæg alt for ofte - jeg har alt for meget andet at tage mig til! 

Som i jo ved flyttede jeg værtsfamilie i starten af måneden. Jeg bor stadig i samme lille by, bare meget tættere på skolen, ''downtown'' Sidney og mine venner - så det er jo altsammen rigtig praktisk! Jeg savner Nina og Gordon en smule, men jeg ser dem hver onsdag til Rotary møderne, så det går jo nok. Susan og Dan, mine nye værtsforældre, er nu meget gode stand-ins for Nina og Gordon. Faktisk minder de to par lidt om hinanden. Jeg har samme regler her; jeg skal være hjemme før kl. 23 i hverdagene ellers kan jeg gøre lige hvad jeg har lyst til så længe jeg ikke bryder Rotary's regler og fortæller dem hvor jeg er og med hvem. Nååår ja, og så skal jeg gøre rent på mit værelse om søndagen (men det er jeg jo så vant til at gøre HVER ENESTE søndag - ikke sant mor? Tihi fn9s...). Ja, jeg må indrømme, jeg har det ret nemt! En ting der dog er lidt anderledes her er maden. Hos Nina og Gordon var aftensmaden altid noget jeg kunne genkende hjemme fra, men da Susan og Dan rejser rigtig meget (de er lige kommet hjem fra en måned i Australien og 3 uger før det var de 8 uger i Asien!) får vi tit mexicansk, asiatisk eller europæisk mad. Det er sjovt at prøve noget lidt andet, og der er helt sikkert et par af opskrifterne jeg er nød til at tage med hjem i kufferten og præsentere for mor. 

Her får i lige et par high quality photobooth billeder af mit værelse og bade værelse - beklager, men der er ikke strøm på mit kamera! 

Mit værelse fra den ene side

... og fra den anden. Sengen er ikke ret lang, så det er et held jeg ikke er længere end jeg er! 

Mit helt eget badeværelse - lækkert! 

                   

Okay, jeg indrømmer det... VILDT dårligt billede, jeg synes bare lige i skulle se hvor overdrevet skyet det er udenfor lige nu! 

I må have en god dag når i engang vågner!

Så er jeg flyttet til min 2. værtsfamilie!

Så gennemtænkt som jeg jo altid er, begyndte jeg først at pakke alle mine sager i morges, da jeg tænkte det ikke kunne tage mere end et par timer.. Men jeg tog fejl! Jeg brugte HELE formiddagen, ja faktisk helt indtil klokken 13.30 på at pakke og rydde op efter mig selv, før jeg klokken 15 blev hentet af mine nye værtsforældre Susan og Dan. Hele morgene gik Gordon rundt og sagde "I'm gonna miss you baby" (ja, det kalder han mig pga min størrelse - fedt!) og da jeg skulle sige farvel fik Nina en smule våde øjne, så det må vel være tegn på at det ikke har været helt slemt at have mig boende!

Tilbage til alt mit grej... Hold da op hvor var der meget - mere end da jeg kom! Jeg havde to store kufferter (propfulde), en stor weekend-taske, en rygsæk, en stor håndtaske og en plastikpose fyldt til renden. Derudover havde jeg Marnie's lånte camping-rygsæk, mine medicin-køletasker, stor kamera taske og en pose fuld af Marnie's bøger. I kan lige forestille jer hvordan Susan og Dan så ud i ansigterne da de kom og hentede mig... pinligt!
Da jeg endelig kom frem til deres hus gav de mig tid til at pakke ud. Havde jeg bare haft en enkelt t-shirt mere ville det ikke kunne være her. Jeg har været nød til på høflig vis at spørge om jeg måtte sætte hendes mange pyntegenstande på hylderne ind i et skab på badeværelset så jeg kunne få plads til skolebøger, computer og alt mulig andet skrammel. Min seng er heller ikke alt for stor i forhold til den hos Nina og Gordon, hvilket jo passer en lille pige på min størrelse helt perfekt. Problemet er bare at mine to gode veninder, Wilma og Anna, som højst sandsynlig kommer på besøg og skal overnatte begge er 2 meter høje, mens sengen kun er 1,5 meter både bred og lang (jaja, måske lidt underdrevet - så 1,7m da!)... Det skal vi nok få megen sjov med når de kommer, glæder mig allerede, haha!

Til aftensmad kom deres nabo og en dame lidt længere nede af vejen på besøg, da de sagde jeg lige så godt kunne møde dem nu, for dem kommer jeg til at se en masse gange! Heldigvis var de begge to rigtig søde damer. Vi fik mexicansk, hvilket var rigtig lækkert.

Nu er alting endelig pakket ud og på plads, og jeg ligger i min seng klar til at læse lidt før jeg lægger mig til ro. Jeg har en god følelse i maven, jeg er sikker på de næste par måneder nok skal blive mindst lige så gode som de forgangne. Jeg glæder mig!

Besøg af Julie

Den 26. december hen på aftenen ankom Julie i Victoria lufthavn. Da Nina, Gordon og jeg hentede hende må jeg indrømme der blev fældet en tåre eller to. Jeg var rigtig glad for at se hende igen! 
Da hun var vældig træt efter at have været undervejs i knap et døgn skyndte vi os hjem, hvorefter jeg hurtigt viste hende huset før det var tid til at gå i seng. 
Næste morgen omkring klokken 7.00, ret tidligt taget i betraktning af at vi havde ferie, snuppede Julie computeren og begyndte at skype med dem derhjemme, da hun grundet jetlag havde været lysvågen længe. Nu ved jeg ikke hvor mange af jer der har skypet med familien P.H. når de alle gerne vil stille spørgsmål og fortælle (eller måske kan i forestille jer det), men det er ikke nemt klokken er 7 om morgenen...

Mens Julie var på besøg brugte vi en del tid på bare at slappe af på værelset grundet Julies jetlag (ooooog måske lidt min dovenhed... ups) hvor vi så en masse film og hygge-snakkede. Derudover brugte vi en dag på shopping hvor Wilma og jeg viste hende lidt af Victoria, vi så en hockey kamp, vi lavede konfekt, vi så "Downtown Sidney" (wuuuhuuu! Sidney har én hovedgade lige til jeres orientering), vi besøgte Butchart Gardens og så formåede vi at blive syge begge to - og så endda på nytårs aften. Men som Julie positivt nok sagde "Om ikke andet bliver det her en nytårsaften vi aldrig vil glemme!" 

Vi laver konfekt 

Now you're a real canadian, eh?

Butchart Gardens

Genforenet!

Shopping!

Stempel fra hockeykamp

Alt i alt havde vi 5 rigtig hyggelige dage med mange smil, grin og hyggelige snakke. Lidt hårdt var det dog da hun skulle hjem og på lidt hektisk vis måtte skynde sig gennem security for at nå et tidligere fly da hendes var aflyst. Igen blev der fældet et par tårer, men det er vel aldrig sjovt at sige farvel til en man holder af når man ved man først kommer til at se vedkommende igen om 7 måneder... Bare rolig, jeg er holdt op med at tude nu 4 dage senere! (-; 
Tak Julie, jeg var rigtig glad for at få besøg af den bedste og mest omsorgsfulde storesøster jeg kunne ønske mig! Husk altid på det!  

Jul i Canada

Where to start? Når ja, sidst fortalte jeg jo lidt om dansk julebag. Der er sket en del siden, så sæt jer godt tilrette med en god kop kaffe i hånden, for her kommer et laaaangt indlæg om min jul i Canada! 

Da jeg den 21. december  fik juleferie fra skolen, tog jeg og en flok piger ind til Sidney for at få os en kop varm kakao og gøre vores sidste juleindkøb. Derudover havde vi ugen inden hver i sær trukket et navn, og skulle købe en lille pre-julegave til den pige hvis navn vi trak. Jeg trak Wilma, hvilket jeg var rigtig glad for. Inden gaverne blev uddelt gættede vi alle på hvem der havde været vores "Secret Santa". Ingen af os gættede rigtigt, så vi blev enige om bare at overrække gaverne, da et par af pigerne var lidt utålmodige... Min "Secret Santa" var Leigh, og jeg fik en pakke mustache-plastre og en sød lille negletaske med neglesaks, -fil, pincet og alt mulig andet, hvilket jeg blev vældig glad for! Forresten gav jeg Wilma et hjemmeflettet armbånd med hjerter (er jeg ikke sød?) og en kagedåse med danske småkager og chokolade i. Hun blev vældig glad, og småkagerne var væk i løbet af nul komma dut - og jeg havde ikke engang været nærrig, det var en hel kagedåse fuld! 

Både den 22. og 23. december føltes vældig lange, da Nina og Gordon, mine værtsforældre, var på arbejde, og der ikke var så meget at lave herhjemme. Jeg fik dig gået et par lange, hyggelige ture med Wilma og hendes værtshund. Jeg glæder mig helt vildt til at besøge hende i Finland når vi kommer hjem! Mærkeligt nok har jeg aldrig i været i andre lande i Skandinavien end Danmark - det må der laves om på når jeg nu har gode venner i både Norge, Sverige og Finland! 

Den 24. kom Ninas familie og Wilma på besøg. Siden Ninas familie oprindelig er dansk og de stadig holder fast ved et par danske traditioner, holder de jul den 24. december, i modsætningen til andre canadiere der holder jul den 25. december. 

Wilma kom over om eftermiddagen for at hjælpe Nina og jeg med at lave mad. Nej, desværre var det ikke flæskesteg og and vi forberedte til, men i stedet kalkun med kartoffelmos og brun sovs. Lækkert var det, men jeg savnede godt nok de brunede kartofler! 
Efter aftensmaden var det tid til at åbne, eller rettere sagt springe, vores knallerter (i ved, dem der vi bruger til nytår der siger *BANG*). Traditionen tro krydser man armene, tager fat i sine sidemakkeres, og så hjælpes man ad mad at trække. Indeni knallerterne var der små gaver og quiz-spørgsmål der skulle læses højt, inden det var tid til at pakke gaver op. 
Da vi ikke var så mange mennesker, var det ret overskueligt! Ikke lige som derhjemme hvor vi knap nok kan gå rundt om træet for bare gaver! Jeg fik et gave kort af både Nina og Gordon og min 2. værtsfamilie, og et par af mine veninder fra skolen havde også været forbi men en lille gave. Efter alle gaverne var pakket ud var det tid til dessert. 
Jeg som troede vi skulle have Ris a la mande blev vældig glad da jeg efter første skefuld fandt ud af at det i stedet var risengrød. Jeg havde nemlig været lidt nervøs, da Ris a la mande ikke er min livret... 
Alt i alt havde jeg en rigtig hyggelig juleaften med god mad, gode gaver og hyggeligt selskab. 

Vi laver mad!

Årets (falske) juletræ!

Skype med dem derhjemme

Julemorgen stod jeg tidligt op for at hjælpe Nina med at lave æbleskiver - helt fra scratch! Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan du roligt sætte mig til at gøre næste år mor, ej hvor blev de gode! Jeg fik lov at få flormelis og marmelade til mine, mens Nina og Gordon spise bacon og sirup til - typisk nordamerikansk! 


Om aftenen den 25. var jeg inviteret til rigtig canadisk juleaften hos min 3. værtsfamilie, Ian og Carolyn. Jeg kom lidt tidligere end de andre gæster for at hjælpe Carolyn med at lave mad, hvilket gav Carolyn god tid til at sætte mig ind i hvem aftenens gæster var. Ian og Carolyn har to børn, Curtis på 22-23 år og Vanessa på 27 år. Kun Vanessa var der, men til gengæld havde hun medbragt sin mand og et par af deres venner. Derudover var Carolyns forældre der samt et par af hendes søskende. 
Til aftensmad fik vi igen kalkun og igen skulle vi åbne vores knallerter. Her fik vi alle som bonusgave en papirs-krone. Alle SKULLE have deres kroner på, hvilket for mig var lidt akavet da de ikke er lavet til at passe et lille hoved som mit... Hvert 5. sekund måtte jeg skubbe kronen op på min pande igen da den faldt ned i øjnene på mig. 
Efter maden var det tid til gaver. Jeg fik endnu et gavekort, denne gang til biografen af Ian og Carolyn. Omkring klokken 22.00 var alle klar til at gå til ro, så jeg smuttede hjem igen. Det er altså lidt underligt, måske er det bare fordi alle mine tre værtspar er lidt oppe i årene, men jeg tror ikke jeg er kommet hjem fra et event senere end klokken 22.15 siden jeg kom! 




Onsdag den 26. lavede jeg ikke meget andet end at vente på vi kørte til lufthavnen for at hente Julie! Mere om hvad vi lavede da hun var på besøg må vente til næste indlæg, for nu skal jeg til at gøre mig færdig til at mødes med Wilma, det er nemlig hendes fødselsdag i dag! HURRA! a