Da jeg den 21. december fik juleferie fra skolen, tog jeg og en flok piger ind til Sidney for at få os en kop varm kakao og gøre vores sidste juleindkøb. Derudover havde vi ugen inden hver i sær trukket et navn, og skulle købe en lille pre-julegave til den pige hvis navn vi trak. Jeg trak Wilma, hvilket jeg var rigtig glad for. Inden gaverne blev uddelt gættede vi alle på hvem der havde været vores "Secret Santa". Ingen af os gættede rigtigt, så vi blev enige om bare at overrække gaverne, da et par af pigerne var lidt utålmodige... Min "Secret Santa" var Leigh, og jeg fik en pakke mustache-plastre og en sød lille negletaske med neglesaks, -fil, pincet og alt mulig andet, hvilket jeg blev vældig glad for! Forresten gav jeg Wilma et hjemmeflettet armbånd med hjerter (er jeg ikke sød?) og en kagedåse med danske småkager og chokolade i. Hun blev vældig glad, og småkagerne var væk i løbet af nul komma dut - og jeg havde ikke engang været nærrig, det var en hel kagedåse fuld!
Både den 22. og 23. december føltes vældig lange, da Nina og Gordon, mine værtsforældre, var på arbejde, og der ikke var så meget at lave herhjemme. Jeg fik dig gået et par lange, hyggelige ture med Wilma og hendes værtshund. Jeg glæder mig helt vildt til at besøge hende i Finland når vi kommer hjem! Mærkeligt nok har jeg aldrig i været i andre lande i Skandinavien end Danmark - det må der laves om på når jeg nu har gode venner i både Norge, Sverige og Finland!
Den 24. kom Ninas familie og Wilma på besøg. Siden Ninas familie oprindelig er dansk og de stadig holder fast ved et par danske traditioner, holder de jul den 24. december, i modsætningen til andre canadiere der holder jul den 25. december.
Wilma kom over om eftermiddagen for at hjælpe Nina og jeg med at lave mad. Nej, desværre var det ikke flæskesteg og and vi forberedte til, men i stedet kalkun med kartoffelmos og brun sovs. Lækkert var det, men jeg savnede godt nok de brunede kartofler!
Efter aftensmaden var det tid til at åbne, eller rettere sagt springe, vores knallerter (i ved, dem der vi bruger til nytår der siger *BANG*). Traditionen tro krydser man armene, tager fat i sine sidemakkeres, og så hjælpes man ad mad at trække. Indeni knallerterne var der små gaver og quiz-spørgsmål der skulle læses højt, inden det var tid til at pakke gaver op.
Da vi ikke var så mange mennesker, var det ret overskueligt! Ikke lige som derhjemme hvor vi knap nok kan gå rundt om træet for bare gaver! Jeg fik et gave kort af både Nina og Gordon og min 2. værtsfamilie, og et par af mine veninder fra skolen havde også været forbi men en lille gave. Efter alle gaverne var pakket ud var det tid til dessert.
Jeg som troede vi skulle have Ris a la mande blev vældig glad da jeg efter første skefuld fandt ud af at det i stedet var risengrød. Jeg havde nemlig været lidt nervøs, da Ris a la mande ikke er min livret...
Alt i alt havde jeg en rigtig hyggelig juleaften med god mad, gode gaver og hyggeligt selskab.
Julemorgen stod jeg tidligt op for at hjælpe Nina med at lave æbleskiver - helt fra scratch! Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan du roligt sætte mig til at gøre næste år mor, ej hvor blev de gode! Jeg fik lov at få flormelis og marmelade til mine, mens Nina og Gordon spise bacon og sirup til - typisk nordamerikansk!
Om aftenen den 25. var jeg inviteret til rigtig canadisk juleaften hos min 3. værtsfamilie, Ian og Carolyn. Jeg kom lidt tidligere end de andre gæster for at hjælpe Carolyn med at lave mad, hvilket gav Carolyn god tid til at sætte mig ind i hvem aftenens gæster var. Ian og Carolyn har to børn, Curtis på 22-23 år og Vanessa på 27 år. Kun Vanessa var der, men til gengæld havde hun medbragt sin mand og et par af deres venner. Derudover var Carolyns forældre der samt et par af hendes søskende.
Til aftensmad fik vi igen kalkun og igen skulle vi åbne vores knallerter. Her fik vi alle som bonusgave en papirs-krone. Alle SKULLE have deres kroner på, hvilket for mig var lidt akavet da de ikke er lavet til at passe et lille hoved som mit... Hvert 5. sekund måtte jeg skubbe kronen op på min pande igen da den faldt ned i øjnene på mig.
Efter maden var det tid til gaver. Jeg fik endnu et gavekort, denne gang til biografen af Ian og Carolyn. Omkring klokken 22.00 var alle klar til at gå til ro, så jeg smuttede hjem igen. Det er altså lidt underligt, måske er det bare fordi alle mine tre værtspar er lidt oppe i årene, men jeg tror ikke jeg er kommet hjem fra et event senere end klokken 22.15 siden jeg kom!
Onsdag den 26. lavede jeg ikke meget andet end at vente på vi kørte til lufthavnen for at hente Julie! Mere om hvad vi lavede da hun var på besøg må vente til næste indlæg, for nu skal jeg til at gøre mig færdig til at mødes med Wilma, det er nemlig hendes fødselsdag i dag! HURRA! a
Efter aftensmaden var det tid til at åbne, eller rettere sagt springe, vores knallerter (i ved, dem der vi bruger til nytår der siger *BANG*). Traditionen tro krydser man armene, tager fat i sine sidemakkeres, og så hjælpes man ad mad at trække. Indeni knallerterne var der små gaver og quiz-spørgsmål der skulle læses højt, inden det var tid til at pakke gaver op.
Da vi ikke var så mange mennesker, var det ret overskueligt! Ikke lige som derhjemme hvor vi knap nok kan gå rundt om træet for bare gaver! Jeg fik et gave kort af både Nina og Gordon og min 2. værtsfamilie, og et par af mine veninder fra skolen havde også været forbi men en lille gave. Efter alle gaverne var pakket ud var det tid til dessert.
Jeg som troede vi skulle have Ris a la mande blev vældig glad da jeg efter første skefuld fandt ud af at det i stedet var risengrød. Jeg havde nemlig været lidt nervøs, da Ris a la mande ikke er min livret...
Alt i alt havde jeg en rigtig hyggelig juleaften med god mad, gode gaver og hyggeligt selskab.
Vi laver mad!
Årets (falske) juletræ!
Skype med dem derhjemme
Julemorgen stod jeg tidligt op for at hjælpe Nina med at lave æbleskiver - helt fra scratch! Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan du roligt sætte mig til at gøre næste år mor, ej hvor blev de gode! Jeg fik lov at få flormelis og marmelade til mine, mens Nina og Gordon spise bacon og sirup til - typisk nordamerikansk! Om aftenen den 25. var jeg inviteret til rigtig canadisk juleaften hos min 3. værtsfamilie, Ian og Carolyn. Jeg kom lidt tidligere end de andre gæster for at hjælpe Carolyn med at lave mad, hvilket gav Carolyn god tid til at sætte mig ind i hvem aftenens gæster var. Ian og Carolyn har to børn, Curtis på 22-23 år og Vanessa på 27 år. Kun Vanessa var der, men til gengæld havde hun medbragt sin mand og et par af deres venner. Derudover var Carolyns forældre der samt et par af hendes søskende.
Til aftensmad fik vi igen kalkun og igen skulle vi åbne vores knallerter. Her fik vi alle som bonusgave en papirs-krone. Alle SKULLE have deres kroner på, hvilket for mig var lidt akavet da de ikke er lavet til at passe et lille hoved som mit... Hvert 5. sekund måtte jeg skubbe kronen op på min pande igen da den faldt ned i øjnene på mig.
Efter maden var det tid til gaver. Jeg fik endnu et gavekort, denne gang til biografen af Ian og Carolyn. Omkring klokken 22.00 var alle klar til at gå til ro, så jeg smuttede hjem igen. Det er altså lidt underligt, måske er det bare fordi alle mine tre værtspar er lidt oppe i årene, men jeg tror ikke jeg er kommet hjem fra et event senere end klokken 22.15 siden jeg kom!
Onsdag den 26. lavede jeg ikke meget andet end at vente på vi kørte til lufthavnen for at hente Julie! Mere om hvad vi lavede da hun var på besøg må vente til næste indlæg, for nu skal jeg til at gøre mig færdig til at mødes med Wilma, det er nemlig hendes fødselsdag i dag! HURRA! a
Ingen kommentarer:
Send en kommentar