onsdag den 13. februar 2013

En kold, våd eftermiddag

Her kommer lige en hurtig update før jeg må smutte til et Rotary møde. 

Måske husker et par af jer et tidligere indlæg omhandlende Outdoor Ed 11 turen til Sayward Lakes. ''Camping''-turen hvor vi sejlede i kanoer og sov i telte i fire dage i streg uden bad eller toilet. Dette semester tager jeg Outdoor Ed 12 - altså et niveau højere! Med denne klasse skal jeg i maj afsted på en vandre- og kanotur i seks dage helt ude ved vestkysten på fastlandet - jeg bor jo på en ø, Vancouver Island. I løbet af semesteret, fuldstændig som sidste semester, sejler vi to gang om ugen i kanoer og øver os på at sejle lige, sidelæns, i cirkler og baglæns. Før man får lov at sejle i kanoerne skal man testes i 3 ting: Swamp canoes, being T-rescued and T-rescue someone else. 

1) Læreren fylder kanoen med vand og skubber den ud i vandet. Når kanoen er langt nok ude svømmer man efter den, tager den med tilbage tæt på bredden, tømmer den, og sætter sig i kanoen. Det lyder ret simpelt, men kanoen er ufattelig tung når den er fyldt med vand, og når man endelig har fået vendt på hovedet så vandet kan løbe ud, er man nød til at løfte den helt lige op, ellers vælter den til siden og fyldes igen med vand..... Ja, selvfølgelig skete det for os, da min partner ikke havde gjort det før. 

Sammen med et andet par der sidder i en anden kano skal man udføre en/et såkaldt T-rescue. 

2) Sammen med sin partner kæntre man sin kano. Kanoen er nu på hovedet, og man skal forsøge at hjælpe sin kano over mod en anden kano så de to tilsammen former et T, derfor T-rescue. Herefter hjælper man hinanden med at løfte den kæntrede kano op på den anden kano. De to personer der stadig sidder i kanoen vender den rundt og putter kanoen tilbage i vandet igen, parallelt med deres egen. Derefter holder de kanoen på skrå så de to der stadig svømmer rundt i vandet forsøger at komme tilbage i kanoen. 

3) Det giver lidt sig selv. Du og din partner er nu parret der sidder i kanoen og skal redde de to i den kæntrede kano. Ikke nemt vil jeg bare lige sige! 

Alt dette var jeg igennem i går! Én ting er at jeg ikke er utroligt stærk, så vi måtte gøre the T-rescue 3 gange fordi jeg ikke var stærk nok til at holde kanoen når de andre sprang tilbage i den, så i stedet blev den fyldt med vand... En anden ting er, at vandet vi gjorde det i kommer fra Stillehavet. Hold fast hvor var det koldt! Jeg tør ikke gætte på hvor koldt, men koldt nok til at jeg fik hvad der på engelsk hedder hypothermia (ordbogen siger hypotermi... hvad end det er). Jeg mistede følelsen af både tæer og fingrer, fordi kroppen når den bliver nedkølet forsøger at ''gemme'' varmen til vigtigere dele af kroppen. Jeg fik dog følelsen tilbage efter en kop varm kakao og et dejligt varmt karbad.

Her får i lige et par billeder... 


Inden vi skulle i vandet. "Vi vil ikke!"



 En flok frosne tøser efter en tur i havet! "We did it!"


Mine blå, frosne tæer (specielt lilletåen) - nej, de er ikke bare beskidte mor!


Da jeg ikke rigtig kunne mærke mine tæer havde jeg lidt besværligheder med balancen, så da jeg steg ud af kanoen faldt jeg og ramte en sten med mit knæ... Hvor heldig har man lov at være?


_________________________________________________________________________________



Og så til noget lidt andet. Jeg har lige fundet ud af at jeg ikke kan se en pind. Hele første semester sad jeg på første række (læreren placerer os efter efternavn) men dette semester sidder jeg i biologi på bagerste. Vi kopierer ofte notater af fra tavlen, så først kopierer Wilma, og derefter kopierer jeg hendes notater eller låner hendes briller. Jeg håber, jeg kan få lov at sidde tættere på tavlen fra næste uge.


Mine bio-briller

Ingen kommentarer:

Send en kommentar