lørdag den 29. juni 2013

Parkland Secondary School

Som i ved fik jeg for et par uger siden sommer ferie. Siden da har jeg haft travlt med at have det sjovt!
Jeg har mistet alle billederne fra et par events med Rotary - men jeg får dem tilsendt i aften, så hvis jeg har tid i morgen skal jeg nok uploade et par billeder og fortælle om mine oplevelser.
I mellem tiden tænkte jeg, jeg kunne vise jer et par billeder fra min skole, og af Karoline og Carla der tog hjem i dag. Jeg savner dem allerede helt ufatteligt, men heldigvis har vi planlagt at mødes i august. Selv om der kun er en måned til føles det som 100 år da vi har tilbragt næsten hver dag sammen det sidste års tid. Jeg er helt tom inden i. Godt jeg stadig har Wilma ved min side!

Her får i et par skole billeder 


Mit ''locker'' som jeg allerede savner - jeg fik dog lov at beholde låsen! 


Parkland-hallway-chicks! 


Vores gymnastiksal! 
Parkland Panther Pride 


Internationals at Parkland


Never more highschool - wuuuuhuuuuu!


_________________________________________________________________________________




I dag sagde vi som sagt farvel til pigerne. Det var nok den værste del af hele mit udvekslingsår so far. 
Og hvis dét kan have været det værste.. Så må det vel egentlig have været et ret godt år! 


_________________________________________________________________________________


Som en lille smagsprøve downloade jeg et par billeder fra min ''sommer-tur'' med de andre udvekslingsstudenter til Strathcona Park Lodge før jeg får alle billederne i aften. Ej hvor var det fedt! Jeg håber inderligt jeg kan komme tilbage dertil en dag - måske det endda kunne blive mit sommer job i fremtiden? 


Klatring! 


Mere klatring! 


Endnu mere klatring! 



Jeg ved ikke hvad det her hedder på dansk.. Repelling hedder det på engelsk! 



Vandring!


Mere vandring! 


Det var alt for nu - jeg vender start tilbage. Stay tuned! 

lørdag den 22. juni 2013

Updaaaate.

Siden min tur til Oattawa er der sket en forfærdelig masse ting. Bland andet havde jeg Anna på besøg i starten af måneden efterfulgt af en distrikts konference der blev afholdt her i Sidney. Jeg har desværre ikke fået billederne endnu - de kommer senere på ugen. Derudover har jeg haft rigtig travlt med skole projekter da vi havde sidste skole dag den 14. juni. Jeg fik også min yearbook som jeg har haft megen sjov med at kigge igennem. 
Sidste skoledag betød også en masse farvel kram - selvom jeg har set mange af mine venner siden, var det nu alligevel en underlig følelse. 
Derfor måtte der skrives/laves kort og collager til vores yndlingslærere - jeg gjorde det sammen med Wilma, Carla og Karoline. 





Whooop whoooop! 
De blev rigtig glade for dem.



Mandagen efter sidste skoledag kom min kære veninde Anna på besøg igen. Vi havde det super hyggeligt - blandt andet med en tur til Vancouver med en flok andre piger. Igen.. billederne kommer senere på ugen. 




Nu sidder jeg så her og skal skrive farvelkort til Karoline og Carla der tager hjem på lørdag.... hvor er det trist året allerede er omme. 
Heldigvis går jeg en masse i møde den kommende uge; barbecue med pigerne søndag og Rotary sommer tur på mandag indtil torsdag. Om aftenen torsdag har jeg den sidste (snøft) overnatning med Wilma, Carla og Karoline, fredag skal jeg besøge skolen for sidste gang og hente mine endelige karakterer og lørdag skal vi som sagt sende de to piger afsted.

Hold fast hvor tiden går - nu er der snart ikke mange dage til at det bliver min tur til at sige farvel til Canada. 24 dage for at være præcis. Det er bittersweet, men jeg glæder mig efterhånden mere end jeg er ked af det.

søndag den 9. juni 2013

Ottawa

Vi må lige skrue tiden en uge eller to tilbage til min tur til Ottawa sammen med Wilma. Vi var inviteret af en folketingspolitiker, Elizabeth May, der er medlem af Rotary her i Sidney. Det lyder måske lidt sært at hun med job i Ottawa bor i Sidney er medlem af Rotary i Sidney... I får lige en hurtig forklaring. 
Canada er delt op i 308 writings, eller regioner/områder som vi ville kalde det på dansk. I hver writing kæmper en flok politikere om de lokales stemmer for et sæde i folketinget. Her i Sidney fik Elizabeth altså flest stemmer ved sidste valg og bor derfor her, men arbejder i Ottawa. Hun er en utrolig fascinerende, omsorgsfuld og klog kvinde, der er vågen 24 timer i døgnet. 

Her får i et par billeder. Jeg skal nok fortælle mere om turen under billederne. 


Lad os starte med flyveturen derover. Wilma og jeg skulle være i lufthavnen kl. 6.15 mandag morgen. Det var slet ikke svært at komme op af sengen da vi vidste hvad vi havde i vente. Efter en 25 minutters flyvetur var vi nået til Vancouver hvor vi ventede en times tid på vores fly videre til Ottawa - en 5 timers flyvertur over 3 tidszoner. 




Da vi ankom til Ottawa blev vi hentet i lufthavnen af Elizabeth's assistent, Alex. Men hende tog vi en taxa til Elizabeths lejlighed hvor vi skulle overnatte. Hurtigt var vi på farten igen da vi skulle mødes med selveste Elizabeth May til et årligt event for alle kvindelige politikere og journalister. Wow, allerede første aften havde vi mødt adskillige ministre og andre vigtige personer vi før havde set på TV.
Eftersom Elizabeth var nød til at tage del af en debat på ''The Hill'' som hun kaldte det (Parliament Hill er det formelle navn) måtte vi forlade eventet omkring kl. 21, hvor vi gik over til parliaments bygningerne. Hun fortalte os hurtigt historien bag bygningerne før hun måtte skynde sig videre. 
  Alex viste os hurtigt på et kort hvordan vi kunne finde hjem til lejligheden før hun måtte smutte. Jeg tror klokken var 22.30 før Wilma og jeg endelige var tilbage i lejligheden da vi tog et par de-tours på hjemvejen (nej, vi farede ikke vild, vi så bare et par butikker vi måtte skrive navn og adresse ned på da vi ville besøge dem dagen derpå). Elizabeth derimod var ført færdig med hendes debat klokken 1:30 og var hjemme kl. 1:45. Næste morgen kom en taxa og hente hende kl. 5.30 - ouch! 



Ottawa er er fantastisk, grøn og ren by som jeg utrolig gerne vil besøge igen. Her ses en ''one-way-street'' til naboprovinsen, Quebec - jeg skal nok forklare lidt nærmer senere. 
Som i kan se hænger der på skiftevis chilenske og canadiske flag lags med vejen, da Chiles president var på besøg.



Her  ses ''Parliament Hill'' fra bagsiden. Vandet i kan se i mellemgrunden til højre en en man-made flod der deler Ottawa der ligger i provinsen Ontario, men naboprovinsen Quebec som jeg snakkede om tidligere. 


På dette billede kan i se Ottawa, Ontario til venstre, og Hull, Quebec på højre side. Wilma og jeg gik over broen til Quebec - så jeg har nu været i provinserne British Columbia, Alberta, Ontario AND Quebec her i Canada! 


Jeg er vant til alting står på både engelsk og fransk, men pludselig stod det hele KUN på fransk. 


Man tager vel ikke på storbys tur i Nordamerika uden at besøge starbucks?


^^^ Preisler-gen ^^^


Quebec by night


"The Hill" by night


Der var ikke mange steder inde i parliamentsbygningerne vi måtte tage billeder, desværre, men dette er et billede fra hoved indgangen. 


Fra venstre: Elizabeth, mig, Wilma og Donald (jeg tror det var hans navn - en af Elizabeths venner..)


Bygningen hvor Elizabeths lejlighed ligger. Rigtig hyggeligt område! 



Så var det tid til at vende snuderne hjemad efter en oplevelsesrig tur, som vi sent vil glemme! 

Roche Harbor

I denne weekend har jeg været ude at sejle med et ægtepar fra min Rotary klub - Lina og Jack. Vi var til et båd træf med omkring 120 andre både af samme slags som deres ved Roche Harbor på San Juan Island - øen ligger i USA men fordi jeg bor så tæt på grænsen var det blot 20 minutter fra grænsen til havnen. Vi havde fantastisk vejr og højt humør hele weekenden (også selv om der ikke var andre på min alder - den næstyngste, efter mig, var nok omkring 65... oh well, det er vel del af at være en Rotary udvekslingsstudent!)

Her får i et par billeder!



Som underholdning var der hundeshows, spisekonkurrencer og meget mere (tsk... 'MURICA!)


Vi gik os en tur til den nærliggende privat flyveplads, og videre op til... 


..."The Mausoleum" der var bygget til minde for en familie. 


Udsigt over alle bådene der tog del af træffet. 


Linda og jeg - jeg er måske slet ikke så lav som i går og siger???


Deres båd. Jeg havde min egen 'bunk' med en queensize seng - luksus!



Hver aften tog de flagene ned mens de spillede national sangene. 


Far, du kan godt se at få købt dig en båd! Jeg 'dockede' (altså sejlede den ind til den rampe/gang i kan se på billedet) denne båd uden problem efter vi havde været ude at prøve-sejle den! No kidding! Jeg var ret stolt skal jeg love jer for. 
- hvis ikke i tror på mig har jeg det hele dokumenteret op video!


på vej hjem fik jeg lov til at sidde ved rettet... mens båden var på autopilot og det ikke har nogen effekt hvis man bevæger det! (-; 



søndag den 2. juni 2013

The West Coast Trail, yo.


Den 8. maj startede 14 elever, inklusiv mig, og 7 instruktører fra min skole en 6 dages vandre- og kanotur langs Vancouver Islands fantastiske vestkyst kaldet "The West Coast Trail". På kortet herunder ses Vancouver Island. Jeg bor en smule nord for Victoria, der ligger syd på øen. Tofino (se sisdste indlæg) ligger midt på øen og langs med pilen er “The West Coast Trail”. Det er en 75 km lang vandretur langs med kysten, som mange unge og outdoor-minded folk her på øen tager på mindst én gang i løbet af deres liv. Det er en fysisk meget hård tur, der kræver mange ugers forberedelse, hvilket er grunden til, det er en engangs oplevelse for de fleste.



I løbet af de sidste tre måneder har de andre elever og jeg forberedt os på turen ved for eksempel at lære at sejle i kano, redde andre fra en kæntret kano, lære at sætte telte og presenninger op, starte et bål, pakke en 80 liter rygsæk, dehydrere/tørre mad og meget mere! Endelig var det tid til at sætte alle de ting vi havde lært på prøve på The West Coast Trail. Vi vandrede halvdelen af turen i løbet af de første tre dage, og de sidste tre dage sejlede vi i kanoer på forskellige søer. Denne del af turen er ikke del af “The West Coast Trail”, men en tur som mange vælger for at få lidt variation. De tre dage vi sejlede i kanoer var helt klart hårdest, da vi skulle bære kanoerne flere kilometer fra én sø til en anden! Det er svært at sætte ord på hvordan det var, men bare prøv at forestil jer dette: omkring 15°C, regnen pisker ned, du er helt gennemblødt af både sved og regn, du er udmattet efter de første 3 dages vandring - men der er ingen anden vej. Du MÅ mase dig igennem buskadset med en omkring 40 kg tung kano på skulderen for at komme videre. Det går op og ned, op og ned - hvilket er hårdt nok uden en kano! Der er ikke en anden sti end den dyrene laver, så det kan være svært at finde ud af hvilken vej man skal gå, hvilket ikke gør en mindre frustreret når man forsøger at få det overstået så hurtigt som muligt men må vente til man kan spørge en leder til råds. Jeg ved ikke om det gjorde det nemmere for jer at forestille, men hårdt var det!
I løbet af turen lærte jeg en hel masse; både om de mennesker jeg var sammen med, men også at sætte pris på selv det mindste. Det sidst nævnte tror jeg i løbet af året er blevet mere og mere klart for mig, og på denne tur havde jeg flere “aha”-oplevelser, som min gamle matematik lærer kaldte det. Øjeblikke hvor det virkelig gik op for én hvor glad jeg er for at være her i Canada, for at få mulighed for at opleve vestkysten, og hvor taknemmelig jeg er for at Rotary samt mine forældre har gjort det muligt for mig. Tusind mange tak skal I have.
Tilbage til turen: Alt i alt havde jeg en helt fantastisk tur, hvor jeg så både ulve (de kom helt tæt på, omtrent 50 meter - ret skræmmende!!), søløver, havoddere, havørne og friske bjørne og cougar fodspor. Denne oplevelse er helt sikkert på min top 3 over bedste oplevelser i løbet af året!


Her får i en billedstorm fra turen!


Klar til afgang! 
Wilma, mig, Carla, Karoline


Wilma og jeg


Fendere (tror nok det var hvad min far sagde de hedder på dansk..?) helt fra Japan. 


Min gruppw


Walking on da beach


Vores telt samt presenning 


Da beach



Carla og jeg


Vi kravlede til toppen af et vandfald! 


... dette vandfald! 


cable car over en flod




Sidste aften - wuuuuuuup wuuuup, hvor var vi glade!


Wilma, Karoline, Carla og jeg med vore 3 ledere


Wilma, Carla og jeg



Hele flokken på 4. dagen - elever samt ledere