Mit udvekslingsår i Canada 2012/2013: The West Coast Trail, yo.

Den 8. maj startede 14 elever, inklusiv mig, og 7 instruktører fra min skole en 6 dages vandre- og kanotur langs Vancouver Islands fantastiske vestkyst kaldet "The West Coast Trail". På kortet herunder ses Vancouver Island. Jeg bor en smule nord for Victoria, der ligger syd på øen. Tofino (se sisdste indlæg) ligger midt på øen og langs med pilen er “The West Coast Trail”. Det er en 75 km lang vandretur langs med kysten, som mange unge og outdoor-minded folk her på øen tager på mindst én gang i løbet af deres liv. Det er en fysisk meget hård tur, der kræver mange ugers forberedelse, hvilket er grunden til, det er en engangs oplevelse for de fleste.

I løbet af de sidste tre måneder har de andre elever og jeg forberedt os på turen ved for eksempel at lære at sejle i kano, redde andre fra en kæntret kano, lære at sætte telte og presenninger op, starte et bål, pakke en 80 liter rygsæk, dehydrere/tørre mad og meget mere! Endelig var det tid til at sætte alle de ting vi havde lært på prøve på The West Coast Trail. Vi vandrede halvdelen af turen i løbet af de første tre dage, og de sidste tre dage sejlede vi i kanoer på forskellige søer. Denne del af turen er ikke del af “The West Coast Trail”, men en tur som mange vælger for at få lidt variation. De tre dage vi sejlede i kanoer var helt klart hårdest, da vi skulle bære kanoerne flere kilometer fra én sø til en anden! Det er svært at sætte ord på hvordan det var, men bare prøv at forestil jer dette: omkring 15°C, regnen pisker ned, du er helt gennemblødt af både sved og regn, du er udmattet efter de første 3 dages vandring - men der er ingen anden vej. Du MÅ mase dig igennem buskadset med en omkring 40 kg tung kano på skulderen for at komme videre. Det går op og ned, op og ned - hvilket er hårdt nok uden en kano! Der er ikke en anden sti end den dyrene laver, så det kan være svært at finde ud af hvilken vej man skal gå, hvilket ikke gør en mindre frustreret når man forsøger at få det overstået så hurtigt som muligt men må vente til man kan spørge en leder til råds. Jeg ved ikke om det gjorde det nemmere for jer at forestille, men hårdt var det!
I løbet af turen lærte jeg en hel masse; både om de mennesker jeg var sammen med, men også at sætte pris på selv det mindste. Det sidst nævnte tror jeg i løbet af året er blevet mere og mere klart for mig, og på denne tur havde jeg flere “aha”-oplevelser, som min gamle matematik lærer kaldte det. Øjeblikke hvor det virkelig gik op for én hvor glad jeg er for at være her i Canada, for at få mulighed for at opleve vestkysten, og hvor taknemmelig jeg er for at Rotary samt mine forældre har gjort det muligt for mig. Tusind mange tak skal I have.
Tilbage til turen: Alt i alt havde jeg en helt fantastisk tur, hvor jeg så både ulve (de kom helt tæt på, omtrent 50 meter - ret skræmmende!!), søløver, havoddere, havørne og friske bjørne og cougar fodspor. Denne oplevelse er helt sikkert på min top 3 over bedste oplevelser i løbet af året!

Her får i en billedstorm fra turen!