Hurtig forklaring af skolesystem: Jeg går i 11. klasse og har de samme fire fag hver dag (block A, B, C og D) indtil slutningen af januar hvor jeg skal til en eksamen i de boglige fag. Derefter starter 2. semester hvor jeg har valgt fire nye fag. Jeg skifter klasse værelse for hvert fag, og dermed også klassekammerater. Grunden til dette er at eleverne selv vælger deres skema/deres fag, og hvilket niveau de vil have det pågældende fag på.
I går, tirsdag, havde jeg min første skoledag på Parkland Secondary School. Den startede kl. 7.45 hvor jeg tog skolebussen med Wilma og Vanessa. Da vi ankom på skolen fik vi ordnet nogle praktiske ting, inden vi gik hver til sit for at have hver sin TAG-class. Det kan sammenlignes med "klassens-time" men da jeg ikke går i en bestemt klasse, bare på et bestemt klassetrin, er det nogle helt tilfældige 11. klasses elever der går i min TAG-class. Der er ikke TAG-class hver dag, kun de dage det er nødvendigt, altså de dage der skal udgives information. Her fik vi en masse papirer der skulle udfyldes og underskrives af Nina og Gordon.
Derefter gik jeg mod lokale 106 i troen på at jeg skulle have matematik den næste time... men nej! De har lavet en fejl i mit skema, så jeg har en såkaldt "spare" altså en fritime hver morgen. Da klokken endelig blev 10.15 havde jeg matematik. Timen gik med udlevering af bøger, introducering af lærer og endnu en hel masse praktiske papirer der skulle med hjem og underskrives.
Dagen sluttede allerede kl. 11.20, da vi den første dag kun har blok A og B, og anden dag kun har blok C og D,
I dag, onsdag, startede jeg igen dagen ud med TAG-class. Jeg har fået et skab med en lås til, og så har jeg fået endnu flere papirer omhandlende sikkerhed på skolen... det gør de godt nok meget ud af. De har en procedure for alt, fx i tilfælde af jordskælv og i tilfælde af at en person med våben går amok på skolen... Én ting mindre at bekymre sig om!
Derefter havde jeg billedkunst med elever der er to år yngre end mig, og til sidst Outdoor Ed. Wow hvor blev jeg overrasket. Jeg havde forestillet mig at vores lærer ville være en sur, gammel vandre-freak, men i stedet blev jeg mødt af en frisk, ung pige, Kirsten. Hun intoducerede hurtigt faget og reglerne vi skal følge. De næste to måneder skal vi gøre os klar til vores tur d. 31 oktober. To dage om ugen skal vi sejle i kano, de dage har vi fritime hvor resten af holdet sejler i kano, og om fredagen er vi alle i klassen og lærer at binde knuder (?), tænde bål og pakke let! Dog får vi i fritimerne afleveringer for som vi kan vælge at lave derhjemme eller i skolen. Desuden skal vi bestå en masse tests for at må komme med på turen. Vi skal blandt andet kunne bære vores kano korrekt (i hold - bare rolig), tænde et bål, binde de rigtige knude, lave nem og hurtig mad med få ingredienser og mange andre ting!
Efter skole skulle alle de internationale elever mødes i skoles samlingssal og informeres om ændring af fag. De canadiske elever ændre nemlig i løbet af de kommende dage deres skemaer, så der er plads til at vi også kan ændre vores. Fx har jeg valgt at have BC First Nations Studies i block A hvor jeg ellers har en fritime, da der ikke er plads til mig på kemi-holdet. Jeg har også skiftet billedkunst ud med Fitness Fun, da det ikke er super fedt at gå i klasse med nogen der er to år yngre når man kan dyrke sport OG være sammen med nogle på ens egen alder i stedet...
I 1. semester har jeg altså følgende fag:
Block A: BC First Nations Studies (indianernes historie i British Columbia)
Block B: Pre Calcules (det højeste matematik niveau)
Block C: Fintess Fun (en masse sprotsgrene afprøves)
Block D: Outdoor Education (forberedelse til vandre-/kanotur i slutningen af oktober)
Wow, det gik hurtigt - jeg håber i forstår lidt af det alligevel!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar