Jeg nyder stadigvæk mit ophold her i Sidney i fulde drag! Det går stadig godt i skolen, jeg har endda få endnu et par gode A+'ere (-:
I fredags, efter at have roet i godt 2 timer, hjalp jeg til som frivillig til et stort fundraising-arrangement kalde "Monte Carlo Night", arrangeret an Sidneys anden Rotary klub. Også Vanessa og Wilma hjalp til. Hallen hvor det blev afholdt var pyntet rigtig flot op, og et var ikke svært at gætte at temaet for aftenen var "diamonds are forever".
En masse høje borde, et dansegulv, en scene og til venstre en "silent auction". Her skrev folk deres navn og bud på et stykke papir og vinderen af de forskellige ting blev senere på aftenen udråbt.
I starten havde vi ikke meget at lave andet end at skubbe vand der havde hobet sig op oven på køkken-teltet ned (de første canadiske regndråber jeg har set - til min store overraskelse minder de meget om de danske...).
I løbet af aftenen kom der dog flere og flere mennesker (også Nina og Gordon), og vi fik mere og mere travlt. Vi styrtede rundt for at fjerne beskidte tallerkner, glas og tomme flasker. Hold fast hvor blev vi beskidte, og en pause var både fortjent og tiltrængt da klokken blev 22.00.
Som i kan se på følgende billeder havde vi mens vi ryddede op spottet et bord med chokolade fondue - det skulle udnyttes da vi endelig havde pause!
MMMMHHH!!! Skumfiduser, jordbær og melon dyppet i chokolade!
Omkring midnat stoppede folk ENDELIG med at spise, og vi kunne tage os endnu en pause og lytte lidt til bandet "Time Benders" der optrådte. De var vildt gode! De startede med at spille musik og klæde sig ud som folk fra 70'erne, derefter 80'erne og helt op til i dag. Vi fik heldigvis lov at danse og synge med til de sidste 10-12 sange, sammen med Vanessas storesøster, Olivia og hendes veninde, Bianca, der også var gæster til festen - vi havde det vildt sjovt! En af de sidste sange var "Bad Romance" af Lady Gaga - det lød super fedt og udklædningen var helt i top!
... Jeg havde godt nok ikke forventet at en hel masse ældre rotarianere ville stille sig op på dansegulvet og fyre den af - men det skal jeg da love for at de gjorde!
Bianca og Wilma
Wilma og jeg
Bianca og Olivia
Bianca, Olivia, Vanessa, Wilma og jeg
I dag har jeg været til min første konkurrence i roning! Billeder og fortællinger derfra må i få i morgen - stay tuned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar